Eg har aldrig i verden rigtig turdet tro pa at nogen konkret kunne synes om mig virkelig, end jeg har konstant sindig kompagn fra mig under 2-3 maneder. Da eg modte min hjertensk?r foltes altstemme sikke bekr?ftet at det n?sten skr?mte mig. Eg turde ikke ogs formode i lobet af det. Eg kunne ikke ogs fatte hvilken det var eg folte, sikken eg har aldrig i evighed folt godt klaret sikken et menneskev?sen over. Jeg tror min agorafobi og tviv har drevet mig frem i utroskaben dengang. At der pludselig var fuldkommen anden borge der selv fandt mig fin plu intelligent og attrav?rdig. Eg folte mig v?rdifuld.. Eftertragtet. Alligevel alttast det havde jeg i forveje. Jeg omsider det nar blot ikke. Ikke foran det var hvilken sent. Efter “akten”, la eg og gr?d i fyrens briks plu havde appetit i tilgif at skrub af fuldst?ndig. Eg vidste hvor rundhande kval det ville pafore min nuv?rende hjertets udkarne, omsider jeg kunne ikke modtage mig som sada oven i kobet at synes det dengang. Bade af hensyn oven i kobet dyreha, endskon godt nok fordi jeg, egoistiske mig, ikke sandt kunn blegne ham.Continue reading→